Førstehjælpskursus
Kære beboer på Skovvejen, Skovparken, Skovvænget og Nørremarksvej
ByLivKolding tilbyder dig at deltage i et førstehjælpskursus – helt gratis.
Tidligere i år fik vi tilsagn om støtte til et førstehjælpskursus gennem projektet “Nødsporet – håndholdt førstehjælp”.
Projektet er støttet af forsikringsselskabet Østifterne og er et initiativ, der skal medvirke til at udbrede kendskab til
førstehjælp i de store boligområder.
Kurset tilbydes til brugere af de mange tilbud, der er i kvarteret. Som bruger af væresteder, beboercaféer, krolf, stolegymnastik eller
andre frivillige aktiviteter er du i kontakt med mange.
Når uheldet er ude, er det vigtigt at kunne hjælpe med det samme.
Kurset afholdes: Tirsdag den 2.december 2014 kl. 10 – 16 i Beboerhuset, Skovvænget 30
KURSETS INDHOLD:
- Førstehjælpens 4 hovedpunkter
- Overlevelseskæde
- ABC basal genoplivning
- Kunstigt åndedræt
- Hjertemassage
- Nødflytning
- Heimlich/blokerede luftveje
- Introduktion til hjertestartere
- Forskellige ulykkessituationer
Du tilmelder dig ved at ringe til Rikke Kynde på tlf. 3084 0510 (læg gerne en besked) –
eller skriv en mail til rikke@bylivkolding.dk senest onsdag den 26. november 2014.
Hvis du har spørgsmål til kurset kan du henvende dig til boligsocialkonsulent Mette Hagesen på tlf. 2368 3572
Bemærk:
Der er plads til 16 deltagere på holdet, så det er først til mølle princippet, der gælder !